KUNSTREJSER: af Elsa Fanney Jonsdottir, 9.3.2016.

Magasinet Kunst har været forbi Museet for samtidskunst i Oslo, hvor man i denne tid kan gå på opdagelse i Anna-Eva Bergmans grafiske univers. Man kan desuden opleve samlingsudstillingen ”Fattig kunst – rik arv. Arte povera og parallelle praksiser 1968-2015” som tager udgangspunkt i arte povera-bevægelsen, hvilket er et af museets mest centrale samlingsområder. 

Ana-Eva Bergman. Museet for samtidskunst, Oslo. Installationsfoto: Elsa Fanney Jonsdottir.   

Mødet med naturen
På trods af, at den norske kunstner Anna-Eva Bergman (1909-1987) boede størstedelen af sit liv i Frankrig, var Norge vigtig for hendes kunstneriske oeuvre. Især to rejser til Nord-Norge i 1950 og 1964 satte et markant aftryk på hendes kunstneriske udvikling. Her oplevede hun den barske norske natur – de stejle bjerge, dybe fjorde, midnatssolen og den uendelige horisont.

De fotografier som Bergman og hendes mand, den tysk-franske maler Hans Hartung (1904-1989), tog på deres rejser, blev en væsentlig kilde til inspiration for mange af hendes motiver. Bergman blev især fascineret af det arktiske lys og skabte bl.a. en illusion af lys med metalfolier i sine grafikværker og malerier.

Ana-Eva Bergman. Museet for samtidskunst, Oslo. Foto: Elsa Fanney Jonsdottir.

Anna-Eva Bergmans grafiske univers
Udstillingen tager dig med på en tur gennem en række af kunstnerens geometriske naturformer, og er tematiseret omkring Bergmans egne kategorier i notatet <<Les Thèmes>>: heriblandt kategorier så som sten, bjerge, fjorde, horisonter og himmellegemer.

Ana-Eva Bergman. Museet for samtidskunst, Oslo. Foto: Elsa Fanney Jonsdottir.

Bergman arbejdede med de samme motiver igen og igen, og udforskede på denne måde samspillet mellem natur og geometri. Den samme sten, det samme bjerg eller den samme planet i vores solsystem bliver skildret flere gange, men med forskellige variationer. Hendes værker er nonfigurative, ofte med udgangspunkt i natur- eller arkitekturformer, og ofte i mørke farver kombineret med skimrende guld- eller sølvglans. Bag hvert billede ligger omhyggelige beregninger, men magien ligger i Bergmans harmoniske og poetiske fortolkning af naturen.

Hartung Bergman-stiftelsen i Antibes donerede 154 af Anna-Eva Bergmans grafiske værker til Nasjonalmuseets samling. Denne gave er udgangspunktet for udstillingen ”Anna-Eva Bergman. Grafisk Univers” som kan ses frem til den 14. august 2016.

Fattig kunst – rig arv

Giulio Paolini, 1979. Museet for samtidskunst, Oslo. Foto: Elsa Fanney Jonsdottir.

Det er nok ingen tilfældighed, at Museet for samtidskunst i Oslo desuden fejrer sit 25-års jubilæum med en samlingsudstilling, hvor omdrejningspunktet er den italienske arte povera-bevægelse. Arte povera er nemlig et af museets mest centrale samlingsområder. Udstillingen præsenterer over 60 forskellige kunstnere fra 1968 helt frem til den dag i dag. Man kan bl.a. opleve værker af Mario Merz, Robert Smithson, Louise Bourgeois, Michelangelo Pistoletto, Ida Ekblad, Matias Faldbakken, Olafur Elíasson, Giulio Paolini og Camille Norment, som repræsenterede Norge på Venedig Biennalen i 2015. I tillæg til arte povera-værk, viser udstillingen arte poveras slægtskab til samtidige praksisser inden for konceptkunst, land art og postminimalisme.

Ragna Ingadóttir, 1992. Museet for samtidskunst, Oslo. Foto: Elsa Fanney Jonsdottir.

Arte Povera
Arte povera kan oversættes til <<fattig kunst>>. Begrebet Arte Povera blev introduceret af den italianske kunstkritiker Germeno Celant, som arrangerede udstillingen ”Arte Povera – Im Spazio” med en gruppe unge, italianske kunstnere i 1967.

Arte povera-kunstnerne arbejdede med performance, happenings og installationskunst, og brugte ofte galleriets hvide kube som scene. Kunstnerne ville rette opmærksomheden mod det processuelle og mod beskuerens sanselige forhold til kunsten. De eksperimenterede med organiske materialer som planter, levende dyr, jord, vand og ild som de ofte satte sammen med industrielt fremstillede materialer. Deres kunstneriske praksis var nært beslægtet med amerikansk koncept- og proceskunst på daværende tidspunkt.

Ét af de værker der præsenteres, er skulpturparret “Den andre figuren” af Giulio Paolini (1979), hvor to klassiske skulpturer vender mod hinanden og bærer på hver sin lille bunke af gipsfragmenter. Går man videre, ser man bl.a. stillbilleder fra Robert Smithsons ikoniske landart-værk ”Spiral Jetty” fra Great Salt Lake i Utah (1970) og Mario Merz’ iglo-værk ”Forskyvninger av jorden og månen på en akse” fra 2002.

Robert Smithson, 1970. Museet for samtidskunst, Oslo. Foto: Elsa Fanney Jonsdottir.

Udstillingen er opdelt i otte tematiske afdelinger, hvilket gør det lettere at udforske de forskellige idéer og praksisser som ligger til grund for udstillingen: «Kritiske holdninger»; «Entropi: energi, proces og ændring»; «Det nomadiske: mennesket og naturen»; «Nye materialer og udforskning»; «Dematerialiseret kunst: koncept, klassifikation og tekst»; «Fra enkle strukturer til performative skulpturer»; «Individuelle mytologier; og «Kroppens erfaringer: betragteren som medspiller».

Dette er alt relevante temaer som bevidner om, at arte poveras idéer stadig er aktuelle og at 1960’ernes kunstdebatter fortsat har relevans for yngre kunstnergenerationer. På denne måde forsøger museet at drage paralleller mellem praksisser fra 1968 til 2015. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette lykkes. Formår udstillingen egentlig at pege på samtidens kunstneriske og politiske tendenser eller ser vi blot tilbage på arte povera bevægelsen i et kunsthistorisk perspektiv?

Jon Gundersen & Kirstine Roepstorff. Museet for samtidskunst, Oslo. Foto: Elsa F. Jonsdottir.

Deltagende kunstnere: Giovanni Anselmo, John Baldessari, Miroslaw Balka, Per Barclay, Per Inge Bjørlo, John Bock, Louise Bourgeois, Hanne Borchgrevink, Bård Breivik, Kristina Bræin, Gerard Byrne, Pier Paolo Calzolari, Jeannette Christensen, Hanne Darboven, A K Dolven, Elmgreen & Dragset, Ida Ekblad, Ólafur Eliasson, Matias Faldbakken, Ian Hamilton Finlay, Hilmar Fredriksen, Mario García Torres, Jon Gundersen, Gjertrud Hals, Svanhild Heggedal, Siri Hermansen, Georg Herold, Marianne Heske, Ane Mette Hol, Ragna St. Ingadottir, Marte Johnslien, Donald Judd, Iver Jåks, Ilya Kabakov, Berit Soot Kløvig, Jannis Kounellis, Sol LeWitt, Løvaas & Wagle, Camilla Løw, Mario Merz, Camille Norment, Kirsten Ortwed, Sidsel Paaske, Giulio Paolini, Guiseppe Penone, Michelangelo Pistoletto, Kirstine Roepstorff, Dieter Roth, Ulrich Rückriem, Lara Schnitger, Richard Serra, Robert Smithson, Susana Solano, Bente Stokke, Gerd Tinglum, Mette Tronvoll, Tone Vigeland, Franz West, Camilla Wærenskjold, Snorre Ytterstad og Gilberto Zorio.

Museet for samtidskunst
Museet for samtidskunst er en del af Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo. Her har Nasjonalmuseets samling af værker fra perioden efter 1945 til huse. Samlingen rummer ca. 5000 værker af både internationale og norske kunstnere. Museet viser skiftende udstillinger af både værker udefra og fra samlingen.

Fakta
Adresse: Bankplassen 4, Oslo
http://www.nasjonalmuseet.no/    

Anna-Eva Bergman. Grafisk Univers.
Kan ses frem til d. 14. August 2016

Fattig Kunst – Rik Arv. Arte Povera og parallelle praksiser 1968-2015
Kan ses frem til d. 14. August 2016