Af Frederik Westergaard

02/03/18

Mad og kunst går hånd i hånd. Mad er de seneste år blevet en kunstform i sig selv, med den ene restaurant efter den anden, som disker op med anretninger, som ligner små kunstværker. SMK får en ny restaurant med den navnkundige kok Frederik Bille Brahe i spidsen, NOMA er lige åbnet og Michelin-stjerneregnen falder over Danmark. Her kommer tre bud på mundvanddrivende kunst, hvor mad og stemning går op i en højere enhed.

Le Déjeuner sur l'herbe af Édouard Manet fra år 1863

Frokost i det grønne

'Le Déjeuner sur l'herbe' af Édouard Manet fra år 1863 er et af Manets mest kendte værker, og samtidig et af de mest berømte afbildninger af en skovtur. Ikke kun den lidt bizarre situation hvor en nøgen kvinde sidder sammen med to fuldt påklædte mænd skabte kontroverser i Paris. Manet blev også kritiseret for sine maleriske kundskaber. Han blev kritiseret for, at maleriet manglede dybde, og at personerne var uproportionelle.

Kvinden i baggrunden, som bader iført en let hvid underkjole, er nødagtig samme størrelse, som personerne i forgrunden. Et andet kritikpunkt var Manets brug af lys. Maleriet mangler naturligt lys, og Manet blev derfor kritiseret for at have skabt et værk der var præget af at have været malet på et atelier og ikke ude i en skov.

På trods af dette, så er det er udødeligt kunstværk, som får beskueren til at ønske at hver eneste skovtur var så idyllisk som denne. På trods af dette, så er det morsomt at bemærke hvor skødesløs de to dandyer, og den nøgne kvinde, er med maden. Hvis dette er en skovtur, så er den gået gruelig galt. Madkurven er væltet om på siden, og maden ligger på den fugtige skovbund.

Den eneste, som har et tæppe at sidde på er den nøgne kvinde, men det ligner at det er hendes egen kjole, som hun sidder på. Disse morsomme og spøjse detaljer beriger maleriet med et humoristisk glimt i øjet. Manets udødelige klassiker er et herligt øjebliksbillede på en madoplevelse de fleste (mænd) nok gerne ville have.

Hip, Hip Hurra! (Kunstnerfest på Skagen) af P. S. Krøyer fra år 1888

Hip, Hip Hurra!

P. S. Krøyers ’Hip, Hip Hurra! (Kunstnerfest på Skagen)’ fra år 1888 er et af de mest berømte af Krøyers malerier, og samtidig et fantastisk billede på stemningen i kunstnerkolonien på Skagen. Med inspiration af de franske impressionister har lysets mester skabt et af de mest ikoniske frokostbilleder i dansk malerhistorie.

Maleriet blev til efter en vellykket frokost i Michael Anchers have. Krøyer malede ud fra nogle fotografier, som var blevet taget på selve dagen hvilket afslører et par kunstneriske friheder som Krøyer tog sig. Man ser bl. a. at Helga Ancher, Anna og Michael Anchers datter, på fotografiet blot er et spædbarn, hvorimod hun på maleriet er afbilledet som en pige på omkring 4-årsalderen.

Maleriets titel afspejler den lystige og herlige stemning, som der måtte have været til frokosten. Alle mændene står og skåler, mens kvinderne ærbødigt får lov til at skåle med fra deres stoleleje. På bordet ses en del halvfulde glas, tomme flasker, lidt frugtrester men ingen tallerkener. Frokosten er altså veloverstået, men det er samtidig også maleriets styrke. I og med at de har spist, og er i så lystig stemning som det ses, så bliver man overbevist om, at den overdådige frokost må have haft velsmag i højsædet.

Ens egen fantasi forøger selve madens kvalitet af den simple grund at den ikke ses. Som man siger på engelsk ’show it, don’t tell it’ er lige hvad Krøyer har gjort her. Han har skabt et stemningsfyldt maleri, hvor sommersolens fantastiske lys og havens frodige flora skaber et stemningsfyldt indre hos beskueren. Hip, hip hurra for Krøyer!

’Untitled 1992 (free)’ af Rirkrit Tiravanija fra år 1992

Du er den kunst du spiser

I år 1992, og senere i år 2012 skabte den relationelle kunstner Rirkrit Tiravanija ’værket’ ’Untitled 1992 (free)’. Idéen var at man skulle ophæve afstanden mellem kunstneren, kunsten og beskueren, hvilket jo er relationel kunsts eksistensgrundlag. Tiravanija havde en idé om, at kunstneren var kommet for langt væk fra den menige person på gaden, og valgte derfor at lave en udstilling hvor beskueren skulle være en aktiv del af udstillingen.

Uden beskuerens deltagelse fungerede ’Untitled’ ikke. Han ville have at folk skulle kunne diskutere kunst på tværs af social status, og hvad er det som bringer alle mennesker sammen på tværs af status og kulturer? Mad!

Tiravanija tømte et galleri i New York fuldstændig, og designede i stedet et tekøkken i bambusomgivelser. Pga. hans thailandske rødder valgte Tiravanija, udover bambussen, at der skulle serveres vegetarisk grøn thaikarry fra tekøkkenet. Her skulle publikum så forsyne sig med thaikarry, og sidde og diskutere kunst i stedet for blot at se den på afstand. De skulle skabe et kunstværk, som kun eksisterede i øjeblikket, og igennem fællesspisningen skabe et socialt stykke kunst som blev til på publikums præmisser.

Maden og samtalerne om kunst var altså kunsten, og det er nok kun mad (eller alkohol) som kan bringe folk sammen på en så intim måde, hvilket er derfor maden er så vigtig for ’Untitled’. Mad bringer mennesker sammen om kunst! 

I år 2012 blev udstillingen genopført på MoMA i New York, og man se videoer af konceptet her