Indkøbskurven er tom.
50 år med Art Cologne
50 år med Art Cologne

OMTALE: af Nikita Pharao Munk, 12. april 2016

På torsdag og weekenden over åbner dørene til verdens ældste messe for moderne kunst, Art Cologne.

Messen har i år været afholdt 50 år i træk, hvilket fejres med udgivelsen af en bog om messens historiske udvikling; fra Kunstmarkt Köln åbnede i 1967, som et håbefuldt initiativ med intentionen om at puste nyt liv i markedet for moderne kunst. Dengang udstillede kun omkring 20 gallerier, og messen var primært et forsøg på at fremme samarbejdet mellem gallerierne og bakke op om nye, unge kunstnere.

Efter et par hårde år med faldende besøgstal fra 2006 til 2008, udpegede messen bestyrelsesmedlem for Cologne’s Temporary Gallery og selvstændig gallerist, Daniel Hug, til at være ny direktør. Messen var tidligere blevet kritiseret for at have tilføjet for mange overflødigheder i form af events og prisuddelinger med mere. Men med erfaringerne fra sit eget galleri og kendskabet til at opfylde både samlere og kunstneres forventninger, har han nu formået at bringe messen back-to-basics, og vinde både topsamlere og –gallerier tilbage.

I år udstiller mere end 200 gallerier fra 25 forskellige lande på messen, og både anerkendte og upcoming kunstnere er repræsenterede. Fra Danmark deltager syv gallerier med et bredt udstillingsrepertoire fra skulptur- til malerkunst, af såvel kendte som upcoming kunstnernavne: Moderne Silkeborg (Hall 11.1), Michael Andersen (Hall 11.2), Bo Bjerggaard (Hall 11.2), BORCH (Hall 11.2), David Risley (Hall 11.2), Nils Stærk (Hall 11.2) og V1 Gallery i samarbejde med Halsey McKay (US)(Hall 11.3).

BORCH:

Borch viser værker af kunstnerne Tacita Dean (UK), Olafur Eliasson (DK/IS), Carsten Höller (BE), Boris Mikailhov (UA), Albert Oehlen (DE), Rosemarie Trockel (DE), Matt Saunders (US), SUPERFLEX (DK).

Helt i messens ånd vises desuden projektet Stütz Mappe (1995), som oprindeligt havde til hensigt at skulle støtte upcoming kunstnere fra Berlin. Projektet består af en portfolio med 13 grafiske værker af bl.a. kunstnerne Damien Hirst, Chris Ofili, Rachel Whiteread, Peter Doig og Daniel Richter.

www.nielsborchjensen.com


Damian Hirst, 1995. Foto: Niels Borch Jensen Gallery and Editions.

V1 Gallery – i samarbejde med Halsey McKay (US):

V1 Gallery er gået sammen med det amerikanske galleri Halsey McKay om at udstille værker af den ligeledes amerikanske kunstner Chris Duncan (Oakland). Udstillingen bærer titlen: ”TIME LIGHT - A collaborative presentation of the new works by Chris Duncan”. Om Duncans værker skriver gallerierne selv følgende: ”Using the sun as metaphor, inspiration and subject, Duncan's works absorb the phenomenon over prolonged periods of time and employs the celestial body as fabricator”. V1 repræsenterede i øvrigt Duncan i efteråret 2015 med udstillingen ”The Time It Takes To Take The Time”.

www.v1gallery.com


Chris Duncan, Pink Brick, Winter-Summer 2015, paint, sun and time on fabric. Foto: V1 Gallery.

Nils Stærk:

Nils Stærk præsenterer værker af kunstnerne Sean Landers (US), Michael Kvium (DK), Ed Templeton (US), Olaf Breuning (CH) og Matthew Ronay (US). Til trods for de fem kunstneres vidt forskellige udtryk, fortæller galleriet; ”arbejder de alle med forskellige former for figuration, narration og performativitet, og der er en god synergi mellem deres værker”.

www.nilsstaerk.dk


Sean Landers, Elephant Calf, 2015. Foto: Nils Stærk.

David Risley Gallery

Galleriet præsenterer de fire kunstnere Frank Ammerlaan (NL), Jake & Dinos Chapman (UK), Robert McNally (UK) og Michael Simpson (UK). Galleriet har afsløret, at engelske Robert McNally helt frem til messens start vil arbejde på to store værker, som vil være at finde på deres stand.

Derudover har det været galleriets mål at vise fire generationers fortolkning af tro og religion, idet samtlige kunstnere i større eller mindre grad arbejder med en kritisk tilgangsvinkel til religion som base for deres værker.

www.davidrisleygallery.com


Jake and Dinos Chapman, Little Miss McMuffet Sat on Her Mc Tuffet, 2015. Foto: David Risley Gallery.

Galerie Mikael Andersen:

Mikael Andersen præsenterer værker af Günther Förg (DE), Tom Anholt (UK), Fritz Bornstück (DE), Eske Kath (DK), Signe Guttormsen (DK), Sonja Ferlov Mancoba (DK). Yderligere vises papirværker af Sonja Ferlov Mancobas mand, den sydafrikanske maler; Ernest Mancoba.

www.mikaelandersen.com/dk


Günther Förg, untitled, 2001. Foto: Galerie Mikael Andersen.

 

Hvornår: Art Cologne 2016, 14.-17. april 2016
www.artcologne.com

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer