OMTALE
17. december 2014
Et meget ukonventionelt kunstprojekt udspiller sig i for tiden i København, hvor den amerikanske robotkunstner, Ian Ingram, gæster CPH AIR som artist in residence frem til februar. Ingram har specialiseret sig i noget så sælsomt som robotter, der kommunikerer med dyr. Han har blandt andet arbejdet med firben, egern, spætter og myrer.
For mange mennesker er tanken om robotters tilstedeværelse i hverdagslivet måske noget, der hører hjemme i fremtiden eller i science fiction-genren. Men robotterne tilstedeværelse i samfundet optræder i stigende grad eksempelvis indenfor sundhedsvæsnet. Der findes endnu ikke så mange robotter i de private hjem, hvor en robotstøvsuger nok vil være det vildeste indslag. Men udviklingen af mere avancerede robotter er i fuld gang og det er kun et spørgsmål om tid, inden vi i højere og højere grad vil se dem implementeret i verden omkring os.
Den teknologiske udvikling på området stiller en masse spørgsmål til, hvordan mennesket ser sig selv i forhold robotternes fremfærd, det er spørgsmål, som forskerprojektet, Robot Culture and Aestetics (ROCA) interesserer sig for og derfor har de inviteret Ingam til København.
Kunsten og robotten
Forskernetværket ROCA, som har hovedkvarter på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, har inviteret den amerikanske robotkunstner til byen for at etablere et samarbejde. Forskerne i ROCA arbejder med at forene kulturelle og æstetiske teorier med praksisbaserede indsigter, for at undersøge den konstante udvikling i forholdet mellem menneske og teknologi. De interesserer sig for, hvad en robot er, og hvorfra vi får vores forestillinger om robotter.
Med sit kunstneriske afsæt kan Ingram komme med nogle alternative bud på, hvad en robot skal kunne og hvordan den skal se ud.
Egernalarm og hermafroditspætte
Ingram interesserer sig for at skabe kommunikation mellem robotter og dyr. Han går i sin praksis videnskabeligt til værks, ved at arbejde med de signaler, som dyrene selv udsender. Hans robotter er konstrueret med en blanding af computersyn og lydsystemer, der gør dem i stand til at respondere på en specifik dyrearts signaler. Derfor er robotterne skabt med henblik på at blive placeret ude i naturen, hvor de skal interagere med stedets vildtlevende dyr.
Ingram har blandet andet skabt robotten ”Danger, Squirrel Nutkin!”, der fungerer som et advarselssystem for egern. Ved at have et indbygget computersyn, som kan scanne området for de rovdyr, der jagter egernet. Hvis robotten registrerer et rovdyr i nærheden, vil den udsende et advarselssignal på egernets eget sprog i form af et særligt halesvirp, og egernet kan søge i skjul. Du kan se hvordan robotten fungerer her.
I en anden af Ingrams kommunikative robotter, "The Woodist", finder man en robot-spætte, der markerer sit territorium over for levende spætter i området hvor den er placeret. Robotten har to næb, hvor det ene simulerer lyden af en hanspætte, mens den anden simulerer lyden af en hunspætte og kan derfor betragtes som en hermafrodit.
Du kan se hvordan robotten fungerer her.
Ian Ingram, The Woodist, 2010
I dialog med et københavnsk dyr
Ingram arbejder stedsspecifikt med sine robotter, så de går i dialog med nogle af de dyr, som befinder sig i lokalområdet. Han skal derfor udarbejde en robot, som skal kunne kommunikere med et dyr der lever i København. Han har endnu ikke lagt sig fast på, hvilket dyr han vil tage udgangspunkt i, men han har tænkt på skaden som en mulighed.
Ingrams ophold kulminerer med en udstilling, som vil kunne ses i det udvalgte dyrs naturlige habitat og på Nikolaj Kunsthal.
Et nyt perspektiv
Med sit kunstneriske afsæt kan Ingram være med til vise nye måder at tænke robotter på og bidrage med et perspektiv, der er anderledes fra ingeniørers eller den tekniske udviklers.
Ingrams projekt kan måske virke en smule syret, men det kan være med til at udfordre vores forestilling om, hvordan dyr kommunikerer og hvad det betyder, når robotter kommunikerer. For kan det i det hele taget betragtes som kommunikation, når de signaler robotten udsender er programmerede?