Indkøbskurven er tom.
Af Lærke Helene Askholm
12.02.2018.
Cirka 200 fotografier fra Brandts´ enorme fotosamling på omkring 9000 fotografier er nu nyophængt som udstillingen "Hvad kameraet så" på anden sal i den store gamle klædefabrik.
Til åbningsceremonien sidste torsdag, som blev afholdt i stueetagen på Brandts Museum i salen med de smukke gamle udstillingsplakater, var der troppet mange mennesker op.
Museumsdirektøren for Brandts, Mads Damsbo, indledte med en velkomsttale, hvor han blandt andet fortalte om den glæde, det er endeligt at kunne løfte sløret for en så særlig fotoudstilling som denne. "Hvad kameraet så" har sine rødder i Brandts egen samling som strækker sig 60 år tilbage i tiden.
Wolfgang Tilmanns: misri, 1992. Foto venligst udlånt af Brandts.
Dernæst introducerede kurator Anna Krogh udstillingen og fortalte om, hvor omfattende processen i den store udvælgelse af fotografier har været. Hun lagde vægt på det spændende ved at få lov at finde historier og udtryk i en så unik samling, der rummer meget forskellige kunstnere og tidsperioder. Anna Krogh, der har fotografi som sit speciale, talte, efter eget udsagn, lidt mere nørdet og indgående om bevaring og håndtering af fotosamlinger og om alt det arbejde, der hører med til at sikre alle de detaljer, som et kunstnerisk fotografi rummer af fortællinger om både fortid, nutid og fremtid.
Til sidst, inden vi som et yderst spændt publikum bevægede os op på anden sal, holdt billedkunstner og kurator Jesper Rasmussen udstillingens åbningstale. Han fortalte om, hvordan malerier gennem tiden er blevet set som kunst og dermed også altid har indgået under betegnelsen kunstudstilling, hvorimod fotografier ikke altid anskues som kunst og ved udstillinger oftest defineres som en fotoudstilling. Fotografiet har sneget sig ind på kunsten op igennem årene fra dets oprindelse i 1930´erne, og Jesper Rasmussen talte om det ofte helt udefinerbare, som gør et fotografi til et kunstværk. For der er jo mange fotografier som ikke er kunst, eksempelvis røntgenfoto, overvågningsfoto og ikke mindst nutidens mange hurtige selfies.
Inger Lise Rasmussen: Uden titel, 1997. Foto venligst udlånt af Brandts.
Efter de indledende ord gik vi ovenpå til udstillingen, der er delt op i otte kategorier, som hver inddeler de overordnede temaer for motiverne: Teknik, Mennesker, Portræt, Landskab, Arkitektur, Form, Iscenesat og Koncept.
Fotografierne er i mange forskellige størrelser og er hængt op i et smukt samspil på store flader, hvor hvert tema udgør et afgrænset rum i den store smukke sal, der i sig selv emmer af historie.
Søren Lose: Interiør, 1997. Foto venligst udlånt af Brandts.
Udstillingen viser i den grad fotokunstens mangfoldige udtryk, og den er ikke på noget tidspunkt præget af hverken entydighed eller forudsigelighed. Udstillingen er bestemt mere end et enkelt besøg værd. Anna Kroghs udsagn om tidsperspektivet i fotografierne sætter mange refleksioner i gang, og man føler sig både beriget og opløftet af de mange unikke stemninger som de mange kameraer så.
Udstillingen `Hvad kameraet så´ kan opleves på Brandts indtil 12. august 2018.
Øverste billede: Pia Arke: Nuuqaarsuk #1, 1990. Foto venligst udlånt af Brandts.
