REPORTAGE: af Mette Møbjerg
06.11.2018
I hjertet af det gamle Vesterbro ligger kunsthallen Fotografisk Center. En kunsthal som viser nordisk samtidsfotografi i alle dets former og motiver. Her er der især fokus på at give plads til de helt unge talenter, og netop derfor har Fotografisk Center i flere år præsenteret udstillingen Ung dansk fotografi. I år var ingen undtagelse, da der fredag den 2. november var fernisering på udstillingen Ung dansk fotografi’18.
De fem kunstnere María Kristín Hassing Antonsdóttir, Hulda Sif Ásmundsdóttir, Julia Jayko Fossland, Lisbeth Johansen og Dan Frisk Petersen er i øjeblikket aktuelle med gruppeudstillingen Ung dansk fotografi’18, som kan opleves frem til den 21. december 2018 i Fotografisk Center. Der var et stort fremmøde til udstillingens fernisering fredag den 2. november 2018, da de unge talenter præsenterede deres bidrag til udstillingen. Da vi ankom, var der allerede en stor tilstrømning af unge og ældre kunstinteresserede, som gik rundt og nærstuderede de forskellige værker med en både undren og en oprigtig nysgerrighed. Rosende gloser blev udbrudt, mens der blev indtaget et celebratorisk glas, inden udstillingen officielt blev præsenteret af Fotografisk Centers egen direktør Kristine Kern med en efterfølgende åbningstale af den danske fotograf Fryd Frydendahl.
Dan Frisk Petersen 80x100 Archive #001 - #003, 2017 Foto: Mette Møbjerg
Fortolkning af identitetsbegrebet
Når du træder ind i kunsthallen, bliver du først mødt af Dan Frisk Petersens fotografier af arkivkasserne, Archive #001-#003, 2017, som introducerer os for udstillingens overordnede tema, identitet. For hvad er identitet? Og hvordan fortolkes identitetsbegrebet igennem kunsten? I fotografierne af arkivkasserne kan du, når du nærstuderer billederne helt tæt på, se forskellige årstal og notater. Minder fra en anden tid, en skjult identitet. For hvem tilhører disse arkivkasser? Og hvad indeholder de? Spørgsmålene er mange, og de bliver kun til flere, når man bevæger sig yderligere rundt i kunsthallen og kigger på resten af udstillingen.
Inden ankomsten kunne man ud fra udstillingens pressemateriale læse, at vi igennem værkerne inddrages i forskellige fortolkninger af identitetsbegrebet. Det er dermed vores opgave som beskuere selv at ’udfylde de tommer huller i historien med egne minder og sindstilstande’ (Fotografisk Center). Der er derfor ikke noget endegyldigt svar, og din fortolkning er blot én af mange. Igennem analogt fotografi, collage, digte, familieportrætter og naturfotografier tages vi med på en levende rejse mellem identitetsbegreberne.
María Kristín Hassing Antonsdóttir, Untitled #3, 2018
Collager af fotografiet
Når vi bevæger os videre rundt i kunsthallen, kan vi opleve María Kristín Hassing Antonsdóttirs forskellige collager, som bl.a. er sammensat af forskellige portrætfotografier. I værket Untitled #3 ses forskellige portrætter, hvor ’hovedet’ er klippet ud af fotografierne, som er klistret oven på hinanden. Vi ser hvordan de forskellige portrætter skifter fra sort til farve og til sidst indrammer et portræt af kunstneren selv. Det kan derfor ses som et helt familiealbum eller stamtræ, som indrammer den nulevende generation. Et værk som indeholder så meget historie, og tager identitetsbegrebet til sig på en meget fin, kreativ og personlige måde.
Hulda Sif Ásmundsdóttir, Jafnvel lognið er hvasst/Even the calm is stormy, 2018
Mennesket i fokus
Efterfølgende bevæger vi os videre ind i kunsthallen og får øje på både Hulda Sif Ásmundsdóttir og Lisbeth Johansens værker, som har mennesket i fokus. Igennem Hulda Sif Ásmundsdóttirs værk Even the calm is stormy, 2018, ser vi en kvinde fotograferet igennem et vindue. Her kan vi undres over hendes sindstilstand. Hvorfor vi står udenfor og kigger ind på hende? Hvad er relationen mellem fotografen og kvinden? Værket afspejler hvordan vi gennem udstillingen får et indblik i andres liv, men aldrig rigtig kommer helt tæt på.
Det er ligeledes gældende med Lisbeth Johansens Picture of the yellow sun, 2018, hvor vi ser hende tage et billede af sig selv siddende iført en gul kjole. Her er blitzen i forgrunden og det slørende billede af hende selv i baggrunden. Vi kommer derfor heller ikke rigtig tæt på, men i form af billeder af hende og personlige elementer i udstillingen, får vi tegnet et billede af hende.
Lisbeth Johansen, Picture of the yellow sun, 2018
Julia Jayko Fossland, Går kun veje jeg kan gå med lukkede øjne, 2018
Naturen i fokus
Fra fotografier af mennesker bevæger vi os nu over til fotografier af naturen. Identiteten kan nemlig ikke blot fortolkes igennem billeder af mennesket men også igennem billeder af naturen, hvilket både Julia Jayko Fossland og Dan Frisk Petersen viser. I Julia Jayko Fosslands værk ’Går kun veje jeg kan gå med lukkede øjne’, 2018, oplever vi et nærmest levende billede af den norske natur i sort og hvid. Her opleves naturens melankoli og stilhed, hvor der bliver sat spor i sneen af dyrene. Det er billeder af det landskab kunstneren selv stammer fra, og dermed knyttes identiteten her til der, hvor man kommer fra.
Naturen spiller ligeledes en rolle i Dan Frisk Petersens værker Memorabilia, 2017, hvor vi igen og igen oplever en ældre kvinde med ryggen til kameraet, som kigger ud på et smukt landskab. Men hvem er denne kvinde? Og hvor er billederne taget henne? Petersen har selv fundet billederne i de arkivkasser, vi først så på udstillingen, liggende i et dødsbo i Sønderjylland. Her tager værkerne en helt ny tilgang til identitetsbegrebet, en komplet fremmedes.
Dan Frisk Petersen, Memorabilia, 2017
Udstillingen viser dermed i den grad forskellige fortolkninger af identitetsbegrebet. Der undersøges ikke blot ens egen eller nogen, som man har en tilknytning til, men også en helt fremmedes. Udstillingen efterlader én med mange flere spørgsmål end svar, men også en forundring over værkerne.
Ung Dansk Fotografi’18 kan opleves fra den 3.november 2018 – 21.december 2018
Fotografisk Center
Staldgade 16
1699 København V